/ cPanel

Hvordan forbinder man cPanel E-mail med Apple Mail?

Mange danske iværksættere har en iPhone, som de bruger til at tjekke Facebook og for eksempel også Gmail eller Hotmail. Det er nemt at medbringe sin telefon og være up-to-date med sin virksomhed, men mange virksomhedsejere har også deres ejet domæne og webhotel som de betaler for ved deres web-leverandør. I mange tilfælde kan virksomheder spare mange penge ved at bruge løsningen som allerede er indbygget i deres webhotel i form af cPanel Mail.

cPanel Mail er en løsning som langt de fleste webhoteller bruger til at styre sine emails, og give deres kunder adgang til e-mail-adresser, webmail osv. Programmet er meget fleksibelt og bruger de samme standarder som andre programmer, hvilket gør det muligt at forbinde Apple Mail og mange andre apps.

Teknisk niveau: Lavt
Tidsforbrug: 5-10 min.

Denne guide virker, når du allerede har oprettet en e-mail adresse i cPanel under "Email Accounts".

Trin 1: Tag din iPhone op af lommen. Skriv din oplåsning:skode, så du ser "hjem"-skærmen.
Find ikonet "instillinger" og tryk på den.

Trin 2: Rul ned på listen for at finde "E-mail, kontakter, kalendere" og tryk der.

Trin 3: Derinde ser du de forskellige konti, som du eventult har til andre e-mail adresser eller kalenderprogrammer. Det vi skal her, er at trykke "Tilføj konto".

Trin 4: Da cPanel e-mails ikke har noget at gøre med hverken Microsoft Exchange, Gmail eller nogle af de andre, trykker vi på "Andre".

Trin 5: Og da vi gerne vil gøre det muligt at tjekke og send e-mails fra din iOS enhed, trykker vi på "Tilføj e-mailkonto".

Trin 6: Noget af de vigtigste for at dette kommer til at virke, er at du er helt sikker på at du skriver korrekt, og ikke kommer til at trykke forkert på noget.
I dette vindue skal du udfylde 4 felter:

Navn: Dette navn vises som afsender, når du sender en email fra din iPhone. For eksempel "Peter Bendtsen" eller "Jørgens Skobutik".

E-mail: Her skriver du den email, som du gerne vil kunne tjekke og afsende e-mails fra.

Adgangskode: Er kodeordet du skrev ind, da du oprettede e-mail adressen.

Beskrivelse: Er et navn du giver e-mailen, så du kan holde styr på den. For eksempel "Firma-mail".

Herefter ruller du videre ned

Trin 7: Her indtaster vi de tekniske detaljer, så din iPhone kan kommunikere med "e-mail-serveren"

Værtnavn er den server som din iPhone forbinder til. I de fleste tilfælde er det "mail.domæne.dk". Altså du skriver dit domæne ind, efter "mail.", for eksempel "mail.lykkesblomster.dk". Ved SapiHost er disse opsat automatisk.
Brugernavn er den e-mail adresse du har oprettet, og som du vil forbinde til. For eksempel "ejer@lykkesblomster.dk".
Adgangskode er det samme kodeord som du indtastede for et øjeblik siden, altså det du lavede da du oprettede e-mail adressen.

Husk at udfylde de nederste felter med de samme oplysninger.

Trin 8: Derefter trykke du "Næste" og derefter "Arkiver".

Nu henter din telefon informationer omkring e-mail adressen og hvis du har indtastet de korrekte oplysninger kan du nu tjekke din e-mail.
Hvis du har nogle problemer, skal du kontakte dit webhotel som kan hjælpe dig.

--}}